Print denne side

.NET og Umbraco specialist til fastansættelse

Twins søger erfaren Umbraco udvikler med masser af .NET erfaring.

Din rolle

Det forventes at du kan arbejde selvstændigt med implementering af webløsninger i Umbraco fra dag 1 uden yderligere træning og oplæring.

Du inddrages så vidt muligt i projektet fra start til slut og forventes at trives både med stort personligt ansvar og teamwork. Vores projekter er typisk af 4-5 ugers varighed og løses alt efter opgavens størrelse af dig alene eller af et 2-3 mands team.

Dine kompetencer

Det er en selvfølge, at du har specialist-viden indenfor. NET og C#. Vi forventer også, at du kan bygge en datamodel, der er smukt modelleret og med constraints efter bogen. Du har implementeret flere løsninger i Umbraco eller tilsvarende CMS f.eks. SiteCore. Du har erfaring med test af implementering i forhold til forskellige browsere. Vi ser desuden gerne, at du har erfaring med at udbygge Umbraco og ser Umbraco som en udviklingsplatform og ikke kun som et CMS. Sidst men ikke mindst er du udadvendt og kundevenlig.

Det er et krav at du har erfaring med:

  • Umbraco, og gerne et eller flere andre CMS systemer
  • C#.NET, ASP-NET

... og godt kendskab til:

  • MS SQL Server
  • MS Visual Studio
  • (X)HTML, CSS, JavaScript, gerne med kendskab til jQuery
  • Browser kompatibilitet, Overholdelse af web-standarder
  • Web Accessibility

Dine kolleger

Hos Twins vil du indgå i et team af fagligt kompetente og dedikerede udviklere og designere. Du skal være en del af vores stærke faglige miljø. Derfor er det afgørende, at det er rart at arbejde sammen med dig.

Vi tør godt love dig, at du får ekstraordinært dygtige, ansvarsbevidste og imødekommende kolleger!

Din ansøgning

Send din ansøgning, CV og andet relevant materiale allerede i dag til produktionschef Ursula Bøggild Krogsbøll på ubk@twins.net.

Vil du høre nærmere, så kontakt Peter Melvig på tlf. 2429 5972 eller mail pme@twins.net

Læs mere om dagligdagen hos Twins eller om vores ansættelsesprocedure.

Peter

Kontakt

Ring til Peter for mere info:
Mail: pme@twins.net
Mobil: 2429 5972
Se Peters profil