Forsikring & Pension - åbenhed og gennemsigtighed
Udfordring
Forsikring & Pension er forsikringsselskabernes og de
tværgående pensionskassers erhvervsorganisation. Det er et af
Forsikring & Pensions mål at gøre forsikrings- og
pensionsprodukterne mere gennemskuelige for befolkningen.
Løsning
Twins har siden 2008 udarbejdet en række interaktive elementer
for F & P, - elementer som fra forskellige vinkler visualiserer
kompleks forsikrings information med udgangspunkt i den enkelte
bruger.
Rejseforsikringsmåleren giver
overblik over dækninger fra den offentlige sygesikring og hvilke
dækninger du selv bør have i din rejseforsikring - i forhold til
rejsens destination, formål og varighed.
Tjek dit forsikringsbehov
viser hvilke forsikringer du bør have i forhold til bolig, familie,
transportmidler m.m. Beregneren kan bl.a. bruges til at give dine
forsikringer et tjek, hvis du køber nye ting, flytter hjemmefra,
flytter til ny bolig, får børn eller nye fritidsinteresser.
Livscyklus er en alternativ
visuel indgang til sitets indhold på tværs af de to områder
Forsikring og Pension. Den er opbygget med ikoner, der
repræsenteret forskellige livssituationer, som kan have betydning
for dit forsikringsbehov.
På Forsikringsvejret.dk kan
såvel branchen som forbrugeren tjekke, hvor meget det har regnet
eller blæst, og hvor lynet har slået ned. Har du fået en vejrskade
på dit hus eller indbo - kan du her se om forsikringen dækker.
Resultat
Forsikring & Pension har fået en række interaktive elementer
der bidrager til deres mål om øget åbenhed og gennemsigtighed, og
som desuden tilfører liv til det teksttunge site.
|
|

|
|
Bavarian Nordic - fleksibelt og uden licenser
Udfordring
Bavarian Nordic ønskede et nyt website, som bedre kunne ramme
deres brede målgruppe af investorer, regeringer, "Big Pharma",
journalister og potentielle medarbejdere. Samtidig skulle sitet
være nemt at vedligeholde uden unødige ressourcer til service og
licenser.
Løsning
Vi baserede det nye website på Umbraco - et open source CMS,
baseret på Microsofts .net platform. Umbraco er en enkel, fleksibel
og brugervenlig løsning, som derudover tilbyder features som
tidsindstillet publicering og afpublicering, historik på alle
ændringer og mulighed for at rulle tilbage til tidligere versioner,
elementer som er vigtige for en børsnoteret virksomhed.
Informationsarkitektur og design tager udgangspunkt i
målgruppen. I informationsarkitekturen kommer dette bl.a. til
udtryk ved en særlig Biodefence sektion målrettet regeringer og en
særlig Cancer sektion målrettet "Big Pharma". Designet signalerer
at Bavarian Nordic er en seriøs forskningsvirksomhed og samtidig en
moderne arbejdsplads.
Resultat
"Det er lykkedes os i samarbejde med Twins at skabe en
tidssvarende, modelerbar løsning. Vi lever som forskningsvirksomhed
af hele tiden at kunne forandre os, og med Umbraco-løsningen har vi
netop fået et system, som vi selv løbende kan tilpasse og udbygge -
uden at vi skal bruge penge," siger VP, Investor Relations &
Communications Rolf Sass Sørensen.
www.bavarian-nordic.com |
|

|
|
GlobalConnect - innovation og dynamik
Udfordring
GlobalConnect (dengang Zone Systems) brød i 1997 det statslige
monopol på det skandinaviske telekommunikationsmarked mellem
Sverige og Danmark. Og GlobalConnect er stadig med til at sætte
dagsordenen for IT- og teleindustrien i Danmark, - ikke kun ved
udbygning af fibernettet, men også ved aktivt at deltage i debatten
og i kampen for "Frit fiber til alle".
Global Connect ønskede sig et banebrydende site, som viste de
muligheder, man har med deres produkter dvs. fibernet og
bredbånd.
Løsning
Det nye website afspejler GlobalConnects innovative og dynamiske
profil. Websitets klare farver på mørk baggrund og de store foto af
arbejdssituationer signalerer "fiber". Og interaktive elementer og
video anvendes til at skabe liv og til at illustrere (fiber)nettets
mange muligheder.
Twins har leveret informations arkitektur, design, front end- og
back end udvikling, samt Flash.
Resultat
Det nye website er blevet godt forankret i GlobalConnects meget
engagerede organisation, som løbende bidrager med idéer til
videreudvikling af sitet. Siden launch for tre måneder siden har
dette foreløbig resulteret i at sitet snart vil være udbygget med
nyhedbrev, iPad forside, mobil version samt blog med mulighed for
at bidrage til debatten om bl.a. "Frit fiber til alle".
www.globalconnect.dk
|
|

|
|
Teknologisk Institut - opfind.nu
Udfordring
Teknologisk Institut var på udkik efter en ny platform som
erstatning for deres nuværende. Valget faldt på Umbraco som
kombinerer open source med Microsofts ASP.NET, og som dermed tilbød
sparede licenser og øget fleksibilitet også i forhold til at
interne .NET udviklere umiddelbart kunne stå for drift og
vedligeholdelse. Opfind.nu er det første site bygget på den nye
platform.
Løsning
Opfind.nu er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation og
Forsknings- og Innovationsstyrelsen og drives af
Opfinderrådgivningen påTeknologisk Institut.
Sitet henvender sig til private opfindere og bygger på en
arbejdsproces, kaldet 'Opfinderens 10 trin', som omfatter alle
centrale trin fra ideens opståen til salget af udnyttelsesretten
til en interesseret virksomhed. Til sitet er knyttet en blog og et
forum og desuden en chat, hvor du kan få indledende rådgivning fra
Opfinderrådgivningens eksperter.
Twins har leveret CMS rådgivning, informations arkitektur,
design , flash, front end- og back udvikling, samt uddannelse
Resultat
Opfind.nu kom flot fra start med omtaler i bl.a Jyllandsposten,
Børsen og P4 og med glade kommentarer på bloggen, bl.a. denne:
"Hvor blev jeg dog glad, da jeg i Børsen læste om denne nye
hjemmeside. Jeg har været igennem hele "møllen" med min egen
opfindelse, og det har ikke været nemt (den er så heller ikke
blevet til noget!!!)… Med denne hjemmeside er jeg sikker på, det
hjælper rigtig mange opfindere til at komme videre. Det er hvad
Danmark har brug for nu og i fremtiden. TAK"
www.opfind.nu
|
|

|
|
|
Boligselskabernes Landsforening - 5 sites i én løsning
Udfordring
Boligselskabernes Landsforening havde behov for at skifte deres
Sitecore platform ud og få skabt et nyt design og implementering af
dette i Umbraco. I første omgang drejede det sig om 5 separate
sites, indeholdende elementer som communities, ekstranet, borger
involvering via diskussionsfora. Twins har stået for den tekniske
implementering.
Løsning
Alle 5 websites køres i den samme umbraco-installation. På den
måde kan templates og ressourcer deles mellem alle 5 websites. At
køre alle 5 websites i den samme løsning har også gjort
vedligeholdelse af løsningen lettere da alle opdateringer foretages
samme sted.
Udover organisering af web-indhold indeholder løsningen
integration til bagvedliggende systemer, bl.a. til fælles kursus-
og arrangementsdata.
Twins har leveret front end udvikling, back udvikling herunder
integration til eksterne systemer samt uddannelse.
Boligsocialnet.dk
Almennet.dk
BL.dk
BLBoligen.dk
BeboerBladet.dk
Om Boligselskabernes Landsforening
Boligselskabernes Landsforening repræsenterer 700
boligorganisationer med tilsammen 540.000 almene boliger.
|
|

|
|
Arbejdernes Landsbank - ny hjemmeside og netbank
Udfordring
I foråret 2007 undergik Arbejdernes Landsbank en forvandling -
en forvandling som berørte hele bankens visuelle identitet!
I denne forvandling fik Twins opgaven at strukturere og designe
den nye hjemmeside og netbank.
Løsning
I foråret 2007 gik først version af hjemmesiden i luften. Siden
da er den løbende blevet udbygget med elev-, børne- og
ungdomsuniverser, med beregnere og med markedsføring af diverse
events.
I samarbejdet har Twins været med fra den første idé til den
endelige implementering på hjemmesiden - også i form af sparring og
hjælp til de øvrige leverandører.
www.albank.dk
|
|

|
|
Team Danmark - smidigere adgang til støtte
Udfordring
Team Danmark yder økonomisk støtte til idrætsforbundene.
Indrapporteringer fra forbundene bruges til analyse af de enkelte
discipliner og som grundlag for beslutninger om, hvilke
idrætsforbund der skal modtage støtte.
For blot et år siden udfyldte idrætsforbundene spørgeskemaerne
via Word dokumenter, som Team Danmark efterfølgende skrev ind i et
system. Et system, som var meget statisk, og hvor konklusionerne
krævede en del efterbehandling og var meget tidskrævende
Løsning
Umbraco blev valgt som platform for disciplinanalysen. Der blev
specialudviklet et spørgeskemamodul, der kan sammensætte specifikke
spørgeskemaer til individuelle idrætsforbund. På den måde er mange
timers arbejde sparet allerede i oprettelsen af spørgeskemaerne,
for slet ikke at tale om gevinsten ved at de kan indsendes
elektronisk.
Resultat
"Efter en dialog med Twins valgte vi Umbraco, som er en open
souce-baseret løsning. Det er en ekstrem fleksibel løsning, som har
gjort os helt uafhængige: Vi kan selv tilpasse spørgsmålene i
forhold til de enkelte analyser, og det giver samtidig alle vores
samarbejdspartnere mulighed for tale sammen i et samlet system -
det giver også konkrete konklusioner og dermed et bedre billede af,
hvilke discipliner og atleter der skal modtage støtte," siger
it-projektansvarlig Thomas Jean Penter, Team Danmark.
|
|

|
|
Electrolux - Marketingbudgetter
Udfordring
Electrolux ønskede en fleksibel partner som kunne understøtte
deres IT behov på Europæisk plan. Twins blev valgt og har siden
løbende leveret projekter og løsninger til Electrolux.
Electrolux Marketingsafdelingen i Bruxelles havde i 2006 brug
for et værktøj til at styre deres marketingsbudgetter på tværs af
lande, brands, produkter og lokale initiativer.
Det var vigtigt at løsningen hurtigt kunne ændres og tilpasses,
eftersom der ofte opstod nye krav til løsning baseret på ønsker fra
ledelsen i Electrolux.
Løsning
Værktøjet Marketing Planning Process blev udviklet i ASP.NET som
en intranet webapplikation. Systemet håndterer al planlægning og
styring af de meget omfattende europæiske marketingbudgetter og
muliggør opfølgning på kampagner og brand værdier. Siden er
systemet udvidet flere gange bl.a. til at dække budgettering og
styring på verdensplan.
Twins har stået for specifikation, projektledelse og udvikling.
Alle udviklingsforløbet er udført i tæt samarbejde med
Electrolux-IT, således at Electrolux selv kunne stå for drift og
vedligeholdelse af systemerne. For at sikre forankring af viden hos
Electrolux har en Electrolux medarbejder i længere perioder siddet
hos Twins som en del af udviklingsteamet. Udviklingsprocessen har
været så transparent, at overdragelsen af systemet har været
problemfri.
|
|

|
|
Nycomed - COPDforum.org
Udfordring
Nycomed havde med en stram deadline behov for at skifte et
website ud, som indeholdt forskningsmateriale fra førende eksperter
omkring KOL (ryger lunger). Det nye site skulle konceptudvikles fra
bunden, hvilket indebar alt lige fra websitets navn, logo, design
og funktionalitet.
Løsning
Første version af websitet blev lanceret i efteråret 2008, og
indeholdt først og fremmest et bibliotek af forskningsmateriale i
form af PowerPoints samt portrætter af ekspertpanelets 18 fagfolk,
der er førende i hver deres felt indenfor KOL forskningen.
COPDforum er et Umbraco website med et specialbygget modul til
håndtering af PowerPoint præsentationer. Når nye PowerPoint
præsentationer uploades bliver de automatisk splittet op slide for
slide og lagt ind som søgbare sider på websitet. Brugere kan så
sammensætte deres egen PowerPoint præsentation ved at tilføje
slides til en form for indkøbskurv.
Siden lanceringen er websitet løbende blevet udbygget med case
studies, billeder og video, ligesom forsiden løbende er blevet
redesignet til at afspejle og markedsføre det nye indhold.
Resultat
Da websitet blev lanceret på ERS messen i Berlin, tilmeldte ikke
færre end 2.000 sig nyhedsbrevet på det nye website. Siden da er
besøgstallet og antallet af nyhedsbrevsabonnenter vokset støt.
Nycomed ønsker at blive en autoritet på KOL området og dermed
gøde jorden for deres nye KOL medicin, som kommer på markedet
snart. Med www.COPDforum.org er de kommet et godt stykke vej i
denne bestræbelse.
www.copdforum.org |
|

|
|
JAI - internet, intranet og ekstranet samlet i en løsning
Udfordring
Efter at havde købt virksomheden Pulnix ønskede JAI at den
visuelle identitet, og herunder hjemmesiden - internet og intranet,
skulle afspejle den nye, styrkede virksomhed. Samtidig var det et
udtalt ønske om at hjemmesiden, i nyt design, skulle gøre det
nemmere for besøgende at finde informationer om produkter og om
virksomheden. Samlet set ønskede man at få en skalerbar løsning som
dækkede både intranet, internet og ekstranet.
Projektet startede med at JAI udskrev en designkonkurrence, som
Twins vandt. Efterfølgende fik Twins desuden opgaven med at udvikle
de tre sites i SharePoint.
Løsning
JAI så mulighederne i SharePoint og var bevidste om at websitet
er en helt central del af deres salgsindsats. Websitet giver adgang
til det fulde produktkatalog, så præsentation, usability og grafik
har haft stor vægt. Samtidig med at internet, intranet og ekstranet
blev samlet i én løsning og kan således vedligeholdes i ét
system.
Løsningen fungerer lige så godt på engelsk som på japansk. En
løsning der tilgodeser en virksomhed, der stiller store krav til
branding, international support og en innovativ udstråling. JAI
lever af at være innovative - i hele Verden.
www.jai.com
|
|

|
|
Nykredit - design din pensionsøkonomi
Udfordring
Hvordan får man råd til at leve livet - også som pensionist?
Nykredit ønskede at forklare sin kunder at der er god økonomi i at
indregne en eventuel friværdi i boligen, og at give kunderne en
identikation af behovet for rådgivning om pensionsøkonomi.
Beregneren "Design din pensionsøkonomi" skulle være i stil med
de eksisterende beregnere på Nykredits hjemmeside. Og samtidig være
nyskabende og oplyse vejen for kommende beregnere på
hjemmesiden!
Løsning
Twins udarbejdede interaktions- og grafisk design samt teknisk
specifikation. Den færdige pensionsberegner er udviklet sammen med
en underleverandør, og afvikles i Flash og med div.
beregningsparametre i xml-filer.
Beregneren giver på en overskuelig og nem måde de besøgende på
Nykredits hjemmeside mulighed for at regne på pensionsøkonomien.
Med og uden indregning af friværdi.
Derudover leverede Twins bannere og materiale til tv-reklamer
for beregneren.
Besøg beregneren på www.nykredit.dk |
|

|
|
PFA - letanvendelig online pensionsberegner
Udfordring
Pension opleves - især af yngre mennesker - som uhåndgribeligt
og fjernt. For mange lønmodtagere begynder tanken om en
pensionsopsparing først for alvor at blive konkret, når
pensionsalderen nærmer sig.
PFA Pensions ønske var derfor at komme i dialog med de mange
almindelige lønmodtagere, som har svært ved at forholde sig til
deres private pensionsopsparing.
Løsning
Vores løsning omfatter en flash-applikation, der enkelt og
pædagogisk synliggør, hvordan en lønmodtagers opsparing og løn i
dag påvirker hans eller hendes pension i fremtiden.
Resultat
Brugertests viser, at pensionsmåleren er meget velegnet til at
skabe det brugerengagement, PFA ønsker.
Brugergrænsefladen er intuitiv og nem at betjene. Brugeren får
en direkte respons, så snart et parameter ændres og formen - et
måleinstrument - opfattes som mindre tør og kedelig end en
traditionel beregningsfunktion, hvor man indtaster en række
tal.
Besøg beregneren på www.pfa.dk |
|

|
|
Chr. Hansen - webparts til MOSS
Udfordring
Chr. Hansen har behov løbende sparring bl.a. i forbindelse med
udskiftning af deres globale intranet baseret på Websphere. Valget
faldt på MOSS2007
Løsning
Twins har leveret rådgivning, review af IA og design, samt
webparts til MOSS2007 med integration til bagvedliggende
forretningssystemer.
Derudover har vi leveret flash applikationer med forretningsmæssig
fokus.
|
|

|
|
Adphone - gratis telefoni
Udfordring
ADPHONE tilbyder sine kunder gratis telefoni fra PC til både PC,
mobil og fastnettelefon. Målgruppen er primært det asiatiske og
latinamerikanske marked, hvor der er et udpræget behov for at spare
på de private udgifter.
Der var behov for et professionelt grafisk design der kunne
binde alle firmaets services sammen, og samtidig kommunikere
tilbuddet om gratis telefoni på en enkel og brugervenlig måde til
et marked uden stor erfaring med internettet. ADPHONE har en
aggressiv vækststrategi og det primære mål var at øge
konverteringsraten.
Løsning
Sammen med Twins fik ADPHONE analyseret hvordan kommunikationen
kunne gøres let og tydelig. Dertil kom udfordringen med at hjælpe
en bred målgruppe med teknisk installation af software på pc'en, og
kommunikation til forskellige sprog- og kulturområder.
Samarbejdet gik godt og opgaven blev udvidet således at Twins
designede ADPHONES hjemmeside, software-applikation, brochure og
online communitiet myADPHONE.
Resultat
Firmaet oplevede på få måneder efter lanceringen at vokse med 20
procent i Asien og Latinamerika via en meget større download af
applikationen.
www.adphone.dk |
|

|
|
BIMCO - lettilgængelige fragtskabeloner
Udfordring
At få skabt et forretningssystem som dækkede medlemmernes behov
for nemt at få adgang til relevante dokument skabeloner og for
enkelt at udfylde disse via web.
Løsning
Twins lavede en ekstranetportal, hvor de enkelte rederiers
kunder kan logge på og via forskellige fragtskabeloner hurtigt kan
få udfyldt de rigtige dokumenter.
Løsningen er baseret på MS teknologi
|